Brødrene Olsens "Look Up, Look Down"
Brødrene Olsen møder Sir Cliff
Jørgen og Noller Olsen indspillede sang med Cliff Richard tæt på hans vingård i Portugal.
- Alle mine håb. Alt, det jeg engang drømte om. Alt det gik i opfyldelse.
Store ord på en stor oplevelse. De kommer fra en ydmyg popsanger ved navn Jørgen Olsen.
I sidste uge mødte Brødrene Olsen den engelske sanglegende Cliff Richard i Portugal.
Som tidligere nævnt i B.T. har han sagt ja til at indspille én af brødrenes gamle sange, »Look Up, Look Down«, i en ny version. Det foregik sidste tirsdag i et lydstudie i nærheden af Sir Cliffs vingård Adega Do Cantor i Algarve.
Første kontakt mellem Brødrene Olsen og den engelske 50 års jubilar fandt sted i forbindelse med et B.T.-interview i 2002. Siden har de to brødre og Cliffs management forhandlet frem og tilbage. Mr. Richard indspiller meget sjældent musik med andre kunstnere.
- Det var fantastisk. Cliff er et rart menneske, en lille, skrøbelig mand og en sand engelsk gentleman. Der er ingen hanky panky overhovedet. I øvrigt var det en speciel oplevelse på mere end én måde. Vi stod i en gammel brønd med en utrolig rumklang og sang trestemmigt – for sjov under navnet The Richard Brothers. Cliff var generelt meget interesseret i vores sange, siger Jørgen Olsen.
.
1 comments by Cliffies:
Skrøbelig mand?? Hmm..siden hvornår?? *griner* I øvrigt et dejligt billede. Jeg glæder mig til at høre sangen.
Post a Comment