Cliffs biografi

Cliff Richard blev født Harry Rodger Webb den 14. oktober 1940 i Lucknow i Indien. I september 1948 vendte familien Webb så "tilbage" til England, dvs. Cliff's forældre Dorothy og Rodger, Cliff selv samt hans to søstre Donella og Jacqueline på hhv. 4 og knapt 1 år. Cliff's 3. søster Joan blev først født i 1950.

I foråret 1956 skete der så noget afgørende for Cliff. Det, der fik ham til at ville være sanger. Han hørte Elvis Presleys udgave af "Heartbreak Hotel" - og var solgt. Han ville være Elvis!
Han dannede sin første gruppe, The Quintones, der bestod af vennerne Freda, Irene, John og Cliff. Det var en vokalgruppe, der optrådte uden akkompagnement overhovedet.



Noget skulle han dog lave for at opretholde livet, så the Quintones stoppede, og Cliff fik job på Ferguson TV and Radio Factory, hvor også faderen arbejdede. Det var jo absolut ikke fordi dette var lykken, så da en af Cliffs venner, Terry Smart, en aften kom forbi og sagde, at sangeren i den skiffle gruppe, Terry spillede i, lige havde forladt gruppen, sagde Cliff straks OK til at overtage sanger-jobbet. Skiffle var ellers ikke lige ham, men det var da en start. The Dick Teague Skiffle Group, som gruppen hed, havde således fået en sanger.

Efter et års tid i skiffle-gruppen, blev Terry Smart og Cliff enige om, at det ikke lige var sagen. De ville spille rock'n'roll. De brød ud af gruppen, fik en fælles ven, Ken Pavey, med og dannede en trio, med Cliff på rytme-guitar.
I efteråret 1957 tilsluttede Ian Samwell sig gruppen og the Drifters var dannet.
Ken Pavey forlod gruppen i starten af 1958, men gruppen fortsatte ufortrødent. HMW Records på Oxford Street i London gav på dette tidspunkt folk mulighed for at indspille en plade formedelst £ 10, så lørdag den 7. juni 1958 indspillede trioen Cliff, Ian og Terry 2 rock-klassikere, "Lawdy Miss Clawdy" og "Breathless" på 1. sal i HMW-butikken.
Pladen med de 2 numre blev givet til indspilningschef hos Columbia Records, Norrie Parmor, som sagde OK til at lave en plade med gruppen.
"Move it" og "Schoolboy Crush" blev som nævnt indspillet den 24. juli, udgivet sidst i august og den 12. september fik den debut på den engelske hitliste, hvor den i oktober - stort set på Cliff's 18-års fødselsdag - klatrede helt op på 2. pladsen.
Det var først på Cliffs 3. single, "Living Loving Doll", at han blev akkompagneret af sine egne Drifters, hvilket nu var kommet til at bestå af Hank Marvin, Bruce Welch, Jet Harris og Terry Smart. Ian "Sammy"

Cliff fik i 1959 tilbudt en lille rolle i en film med titlen "Serious Charge", en film hvori han skulle synge 3 numre. En af disse sange hed "Living Doll" og var skrevet af en anerkendt musical-komponist Lionel Bart. Cliff var absolut ikke vild med "Living Doll", men havde ved film-kontraktens underskrivelse overset, at han havde forpligtet sig til at udgive en single fra filmen. Han fandt så selv på at synge nummeret langsommere end i filmen, så det faktisk mindede lidt om country and western. Og folk var tilsyneladende så vild med denne nye Cliff, at "Living Doll" strøg til tops på den engelske hitliste og gav Cliff hans første guldplade - for 1 million solgte eksemplarer. Selv i USA, hvor han var total ukendt, opnåede singlen en plads blandt de 30 øverste!
I Danmark blev pladen også populær og banede vejen til Cliff's store popularitet her. Noget, der var stærkt medvirkende til dette, var Cliffs medvirken i Otto Leisner's pladeparade.

Cliff's backinggruppe havde i øvrigt til og med "Living Doll"-singlen haft navnet the Drifters, men så fandt man ud af, at der i USA var en gruppe af samme navn - og at denne gruppe havde eksisteret længe før, Cliff's gruppe blev dannet. Altså måtte man finde på et nyt navn, og hvad var mere nærliggende - i hvert fald set i bakspejlet - end at kalde dem the Shadows.

I slutningen af 1961 debuterer Cliff som hovedrolleindehaver af en film, der overalt blev benævnt som den bedste musical, der var lavet i England. Det er selvfølgelig "The Young Ones", og Cliff blev rost til skyerne for sin præstation i den. Musikken fra "The Young Ones" blev også en fantastisk succes. Først kom singlen "When the girl in your arms", og da de ville udsende titelmelodien var den forudbestilt i så mange eksemplarer, at den suste direkte ind på 1. pladsen.
Og dårligt nok var filmen taget af plakaten, før end han var i gang med efterfølgeren "Summer Holiday". Og hvad der næsten ikke var muligt skete. Den blev en endnu større succes, og bevirkede, at Cliff for andet år i træk blev kåret som årets filmstjerne i England.

Selv om Cliff i alles øjne var den pæne unge mand, så overrasker han dog alle den 16. juni 1966 ved at stå frem ved et religiøst Billy Graham møde på Earls Court i London foran 25.000 mennesker og fortælle, at han er kristen.

I 1968 udkommer det sidste Cliff & the Shadows album "Established 1958" for at fejre deres fælles 10 års jubilæum. Med denne LP skiltes Cliff og the Shadows faktisk, og har ikke siden indspillet plader sammen. De har dog givet adskillige koncerter sammen, hvorfra der er udkommet plader, men i studiet gik de aldrig mere sammen.
Cliff koncentrerede sig i stedet for om religionen og var på et tidspunkt ved at opgive show-business. Han gjorde dog i stedet det, at han indflettede religionen i sin karriere, sang religiøse sange og indspillede også en religiøs film, "Two A Penny".

I 1971 gav Cliff 4 koncerter i Danmark, og som opvarmning havde han medbragt en total ukendt sangerinde ved navn Olivia Newton-John, der netop var slået igennem i England med "If not for you". Cliff og Olivia fik i årene, der kom, meget med hinanden at gøre og indspillede også adskillige numre sammen.



Cliff var musikalsk gået i stå i slutningen af 60'erne og først i 70'erne. Han var mere interesseret i Jesus end i at lave god musik og gik blot ind i pladestudiet for at synge sin sang - og derefter bekymrede han sig ikke mere om, hvad der kom ud af det. Men "31st of February Street" var vendepunktet - bl.a. måske også fordi han selv havde skrevet 5 af sangene på LP'en - noget ret usædvanligt.

I 1977 udgiver EMI et dobbelt-album under titlen "40 Golden Greats, som strøg direkte til tops i England. Cliff havde for alvor fået en renæssance.
I september 1979 udgav Cliff "Rock'n'Roll Juvenile", der atter gav ham en kæmpesucces med en top 3 placering i England. LP'en indeholdt iøvrigt nummeret "We don't talk anymore", der bragte op på 1. pladsen på singlehitlisten, - første gang Cliff prøvede dette i 70'erne!
Den 23. juli 1980 var Cliff gæst på Buckingham Palace for at modtage en O.B.E. orden af den engelske dronning, en stor ære, der dog blev overgået, da Cliff den 17. juni 1995 blev slået til ridder af den engelske dronning og for fremtiden skulle kaldes Sir Cliff.

I marts 1982 kan man læse følgende overskrift: Cliff Richard danner par med tennisstjernen Sue Barker. Faktisk var det - stort set - et Danmarks-besøg, der blev årsagen til, at dette blev kendt. Sue Barker skulle spille tennis i København mod Tine Sheuer Larsen, og hvem sad på tilskuerpladserne og kiggede på Sue? Såmænd Cliff. Senere gik de to ligefrem hånd i hånd. Sue var på dette tidspunkt 24 og Cliff 41, og at de var glade for hinanden, var der ingen tvivl om. Men mindre end 2 år senere var romancen ovre.
I juli 1984 fejrede Cliff & the Shadows atter engang jubilæum sammen - 25 år så godt og vel ...! Det skete ved en række koncerter, og igen kom der både et TV-show og en video ud af det! Titlen på disse var "Together", og det passede jo meget godt!
1998 var året, hvor Cliff kunne fejre 30 års jubilæum i showbusiness, og det fik også Jørgen Mylius til at lave et portræt af Cliff til Danmarks Radios TV.

I 1991 skete der ikke meget på Cliff-fronten. Han indspillede en jule-CD, der samtidig blev udsendt på video. Den 8. maj 1992 vendte Cliff tilbage til Danmark for - for 2. gang - at medvirke i "Eleva2ren". Inden Cliff ankom til Danmark, fik folk mulighed for at vælge, hvilke 3 sange Cliff skulle synge i "Eleva2ren". For netop på dette tidspunkt var der udkommet en hel speciel dansk LP (og CD) med titlen "My Danish Collection”, som røg direkte ind blandt de 3 øverste på Danmarks top-10. Til "Eleva2ren" skulle man så stemme på den sang på LP'en/CD'en, man helst ville høre, og de 3 sange, der fik flest stemmer, ville Cliff synge i "Eleva2ren". Det blev: "She's so beautiful", "Some people" og "We don't talk anymore".

I sommeren 1993 blev det klart, at Cliff atter kom på turne i Skandinavien, og som optakt til koncerterne, som skulle finde sted i november, sendte dansk fjernsyn en koncert-optagelse med Cliff, der stammede fra turnéen "Access all Areas" i efteråret 1992.

I maj måned 1996 optrådte Cliff for første gang på Plænen i Tivoli i København. Og når han nu var i landet, udnyttede man dette i Silkeborg til at få ham dertil - til endnu en udendørs koncert i anledning af byens 150 års jubilæum.
Onsdag den 3. juli 1996 var Cliff til Wimbledon-tennis i London, da det bare begyndte at regne... og regne. For at forkorte ventetiden blev Cliff overtalt til at give et par numre, så - med en backing-gruppe der bestod af Martina Navratilova, Conchita Martinez, Gigi Fernandez og Virginia Wade - sang Cliff "Living Doll", "Summer Holiday", "Congratulations" m. flere. Aviserne skrev dagen efter, at "den overraskende men fænomenale underholdning fik de mange tusinde til at glemme, at de var gennemblødte". Cliff, der er vild med og spiller meget tennis, udtalte bagefter, at han aldrig havde troet, han nogensinde skulle komme til at optræde på centre-court under Wimbledon!

Den 24. april 1998 var Cliff i Danmark for en kort bemærkning. Dels skulle han gøre reklame for en speciel ny, dansk CD med ham, "Miss You Nights", dels skulle han medvirke i et TV-show.
Den 6. oktober 1998 vender Cliff allerede tilbage til Danmark for at lave mere TV. Han har på dette tidspunkt netop udgivet en ny CD "Real as I wanna be", og i Keld Heicks "Musikbutikken" synger han et nummer herfra, "Even if it breaks my heart". I studiet i TV-byen befinder der sig tilfældigvis en god ven af Cliff, nemlig Hank Marvin, der også skal medvirke i (en anden udgave af) "Musikbutikken". Man finder så hurtigt ud af, at det kunne være sjovt at få Cliff og Hank til at give et nummer sammen, hvilket de så gør, nemlig "Travelling Light", suppleret af Keld Heick.



Vi er nu kommet til 1999, og ikke blot året men århundredet sluttede godt for Cliffs vedkommende. Den 15. november 1999 udkom i England Cliff's officielle single nr. 122. Der var det specielle ved denne single, at den for første gang ikke var på Cliffs ordinære plademærke, EMI (eller Columbia, som det hed engang). EMI ønskede nemlig ikke at udgive singlen, da det ikke var den slags musik, de "ville forbindes med". Ikke desto mindre gik "Millennum Prayer", som det drejer sig om, direkte ind på 2. pladsen på hitlisten i England, og ugen efter var den nr. 1! Helt fantastisk, når man tænker på, at ikke kun pladeselskabet svigtede Cliff, men også de fleste radiostationer havde besluttet ikke at spille nummeret.
"Millennium Prayer" er som bekendt Fadervor sunget på melodien "Skuld' gammel venskab rent forgå" (eller som den hedder på engelsk "Auld Lang Syne"). Som nævnt er singlen blevet en kæmpesucces med flere uger på toppen af den engelske hitliste. Den gav dermed Cliff hans 14. hitlistetopper i England.
På århundredets sidste dag - den 31. december - gav Cliff koncert i the National Indoor Arena i Birmingham, og da slagene fra Big Ben havde lydt kl. 12 nat og vi var gået ind i år 2000, ønskede Cliff alle "Happy New Year" med "Millennium Prayer".

År 2000 er sabat-år for Cliff. Han har besluttet efter 42 år i show-business, at det år, hvor han fylder 60, der vil han holde fri. Han vil slappe af, rejse en del og se nogle af de steder, han altid har drømt om at opleve som turist, men som han aldrig har haft tid til.
Senere i årene er det blevet til meget. Cliff har selv sin egen Vingård i Portugal hvor han tilbringer meget tid. Sir Cliff gav vinserien fra gården Adega do Cantor navnet Vida Nova, som betyder nyt liv. Han holder sine ferie der og nyder at være lidt ukendt der..
Man kan ikke kun købe musik, men også vin, parfume, starinlys, kalendere, tøj og det sidste er smykker med cliffs autograf på.
I 2008 har Cliff 50 års jubilæum.. i aug. er det 50 år siden Move it udkom. Han har udtalt sig at hvis han kunne holde 5 år i showbrancen, var han glad... så man må sige han har gjort det godt.
Han fejrer sin 50 års jubilæum med en tour.. den kommer til at hedde TIME MACHINE TOUR. Ialt 12 koncerter i England.
Han kommer til at give sin nr 60 koncert på Wembley !
Den 12 nov. 07 udkom Love-the album.



Cliff har solgt flere singler en nogen anden sanger eller band. Han har altså solgt flere end The Bealtles som er på andenpæadsen og Elvis Presley på tredjepladsen.

Cliff har et pladesalg på over 250 millioner plader, 144 hitsingler, 77 albums og 11 kompilations og derved formår han at fastholde sin fanskare verden over.