2008-01-20

Lidt om Cliffs liv

Cliff Richards mor Dorothy Webb sov ind torsdag den 16 okt.07 på det plejehjem, hvor hun boede. Hun blev 87 år.



Fru Webb blev ramt af Alzheimers syge for ni år siden og Cliffs fortalte sidste år åbent om den hårde belastning, han levede med som nærmeste pårørende til en dement.De sidste mange år har hun hverken kunne tale eller spise selv.
I 2002 blev Cliff protektor for Alzheimer-forening.

______________

Cliff er kendt for at være sparsommelig og give 10 procent af sine indtægter til velgørende formål. Ifølge The Daily Mail er det 67-årige Sir Cliff Richards meget tætte forhold til en amerikansk katolsk præst, der har ændret hans liv. Cliff mødte Fader John McElynn for seks år siden, og parret er i dag så tæt på hinanden, at de bor og rejser sammen. Cliff, mødte McElynn, 52, til en tennisturnering i New York. Og det fik konsekvenser. »Han åbnede Cliffs øjne for de glæder, som hans formue kan købe ham,« siger en ven af parret.

Cliff og Fader John nyder således nu masser af dyre rejser og livet i luksuriøst indrettede hjem rundt om i verden. Blandt andet på Barbados, hvor Cliffs strandvejsvilla med seks soveværelser har en kæmpe gylden Buddha og to store katte-skulpturer i indgangen.
»Det føles som Las Vegas,« siger en tidligere gæst i huset. En af Sir Cliffs nye venner, Tony Blair, har da også tilbragt tre sommerferier i ferieparadiset.
John McElynn fungerer, foruden ven, som en betroet rådgiver og ejendomsbestyrer. Og ifølge forfatteren til Sir Cliffs biografi har han samtidig fået sangeren til at blive langt mere åben og kommerciel. »Det er tydeligt, at han hviler mere i sig selv, efter at han har mødt præsten. Han er gået fra at være en, der sjældent inviterede gæster på middag, til nu at diske op med dyr underholdning,« siger Steve Turner.

På hans hotel i Manchester kan ægte fans bo på et 'Cliff Richard-værelse' til op mod tusind kroner om natten. Men så er der også bamser med sangerens underskrift på.



Som de fleste sikker ved er Cliff Richard meget kristen. Han har tidligere udtalt, at det er svært at indspille en religiøs sang, fordi man så let kan fornærme andre relifioner. Men han inspillede alligevel "The Millenium Prayer", som er Fader Vor, på en kendt melodi, hvilket blev hans største hit i julen for 8 år siden til trods for midstand og boykot fra radio- og TV-stationer.

-Jeg talte med folk fra andre filosofier. De fleste af dem ser op til Jesus. Han var en stor profet, en stor mand. Selvom de ikke tror på, at han var en direkte udsending fra Gud, har de ikke noget imod ham. Så tænkte jeg: Her har vi ordene fra formentlig den største profet, der nogensinde har levet. Alle respekterer ham, så ved at synge hans ord på en melodi, som alle kender, ville det give muslimer, jøder, kristne, protestanter eller katolikker en mulighed for at bede til Gud. Det er blot en stemme, som siger til Gud: Hjælp os med at tilgive andre, tilgiv os og brødfød os. Alle de ting man kunne ønske for en lykkelig fremtid. Derfor kunne jeg ikke forstå modstanden mod den. De fleste mennesker, jeg møder, ønsker fred, kærlighed, tilgivelse og forståelse, og min sang bad om det. Simpelt hen.

1 comments by Cliffies:

Anonymous January 20, 2008 at 2:48 PM  

Kommentar-test

  © Blogger template 'Morning Drink' by Ourblogtemplates.com 2008

Back to TOP